Rutineret..

det er 36 grader og jeg er officielt ved at doe. Der er varmt over det hele, i huset uden for, i skyggen. har forgaeves forsoegt at masse midt korpus ind i koeleskabet, men min snart to maaneders lange kaerlighedsaffaere med dulce de leche, alfajores, tiramisu og is fra Grido har virkelig sat sine spor, og gaar det hele lidt mere umuligt. I gaar rundede temperaturen de 41 grader, hvilket pressede mig til at bade i den mest beskidt flod jeg nogensinde har set. hvis man da overhovedet kan kalde det en flod, for man skulle naermest mene at navnet Rio Cuarto indikere at der er hvis ikke en saa flere floder der loeber igennem byen, men NOO mester, der er en én meter bred aa, som nok engang var en flod inden hele byen besluttede sig for at kyle flere kilo koekkenaffald i den, og inden menneskeligheden fuckede det globale miljoe op og udtoerrede resten af vandet, og resten af skylden over at der kun er et én meter bredt vandloeb med en dybde paa 15 cm som man stadig fejlagtig kalder flod fordi man synes at nu lover by navnet det maaske en smule, kan saa gaa til kosmisk haevn over alle indbyggere i byen. Men trods at der ikke var meget flod over det saa virker det som om hele byen er indstillet paa at leve i illusionen om at det er en brusende elg der bringer liv og lykke til samtlige 100.000 indbyggere i byen, for halvdelen af byen tager ned til floden naar det bliver saa varmt for at bade, soppe og slikke sol, trods det at man ikke kan se sine foeder i vandet og at man af og til faar skyldet plasticposer og flasker over sig hvis man forsoeger at bade i vandet. Saa min mama, tante dylan og jeg udsatte os for kraftig forurening og smittefare for at blive koelet lidt ned, og senere paa dagen blev min mama noed til at hive mig ud i haven og spulle mig med vandslangen.

Men tingen gaar generelt meget godt hernede. Jeg er ved at kunne forstaa i store traek det hele, det var ret meget e succes at kunne se et afsnit af den daglige drama serei som hele familien foelger med i(en af de der serier der aldrig slutter, men hvor de samme mennesker doer flere gange, og figurene forelsker sig i personer der viser sig at vaere deres moedre eller gudfaedre, eller kommer kaerester med ders broedres soestre som aabenbart ikke ogsaa er deres soestre) og forstaa det meste af hvad der skete og blev sagt. Har i hvertilfaeldet nu saa meget styr paa sproget at jeg kan konkludere at det er et land vor konfi-humoren haerger for vildt og ikke bare er en form for midlertidig sindstilstand men mere noget permament. tror aldrig nogensinde jeg har oplevet fuck-hvor-er-det-sjovt-naar-jeg-klapper-en-tilfaeldig-person-i-roeven-eller-ringer-paa-doerklokker-joken blive saa godt modtaget. Jeg er ved at blive fuldstaendig miljoeskadet af humoren. regner med at naar jeg kommer hjem vil jeg vaere en af de der irriterende mennesker det knaekker sig af grin naar de hoere ord der kan misforstaet seksuelt bare en lille smule. det vaerste er at det ikke kun er de 13 aarige knaegte der synes det er sjovt, foraldrene virker til at more sig endnu mere. Der ud over bruger man naermest ikke ironi hernede, og de har virkelig svaert ved at fange hvornaar noget er ironisk. min Mama fangede det slet ikke i begyndelsen og troede i setdet at jeg gik og loej helt vildt.

Men alt er ved at blive rigtig meget hverdag hernede. Mine klassekammerater er rigtig soede og aabne, og har rigtig meget taalmodighed naar jeg taler. jeg er faldet rigtig godt til i min klasse. det er lidt lettere at snakke med flere forskellige i klassen naar man kan holde en nogenlunde samtale, ogsaa fordi at naermest 80% af alle samtalerne hernede handler om drenge, at gaa i byen og voksning. Nogen gange kan man maaske godt savne lidt dybde, men paa den anden side er det gosaa meget fedt at der er en stemning hvor man kan gaa hen og spoerge en person man aldrig har snakket med foer, hvordan hun fjerner haar fra benene. Jeg gaar i 5. klasse hernede. der er baade 93, 92 og nogle faa 92 i min klasse. tror vi er omkring de 32 elever. Jeg snakker ogsaa med klassen over mig (6. klasse). skolerne hernede er ret smaa og der er kun en klasse pa hver aargang, saa alle ved hvem alle er her. Det betyder ogsaa at man faar ufatelig meget opmaerksomhed som udveksling student og fordi man rager op over alle de andre og stadig ikke har forstaaet reglerne omkring skoleuniformerne vil alle gerne snakke med en. efter 2 maaneder er man ikke saa ny mere, saa det hele er lidt mere chill.

De fleste unge hernede laver ikke saerlig meget i fritiden, og tror foerst at det er nu at det gaar op for mig hvor meget frihed jeg har haft i dk. man skal virkelig vende sig til at man hoejest maa moedes med venner 2 gange om ugen ogsaa gaa til fest 1 gang, og ellers skal man vaere hjemme med familien. i starten var det virkelgig svaert at vende sig til, og ret frustrerende at man ikke kunne lave saa meget. det er ret anderledes at man skal bruge saa meget tid med sine foraeldre her og at foraeldrene naermest er med inde over alt. hvis man fx tager venner med hjem, saa gaar man aldrig op paa vaerelset med dem for at vaere alene og snakke privat, men man er hele tiden nede i stuen, sammen med foraeldrene ogsaa. hver gang sofie gaar model, tiago spiller rugby, axel koere bici-cros eller dylan spiller fodbold er hele familien ogsaa med ude at se det. Det har vaeret lidt svaert at vende sig til at man bruger saa meget tid med sin familie, men naar man har vendet sig til det er det faktisk rigtig hyggeligt. Savner dog af og til friheden i DK og det at man kan vaere ret meget mere selvstaendig. Man kan virkelig godt maerke forskel paa modenheden og selvstaendigheden mellem de unge i dk og de unge her, men heldigvis er der de andre 6 udvekslingstudenter, som man kan snakke med naar man vil snakke om noget der stikker lidt dybere end voks. Jeg moedes med de andre udvekslingstudenter i weekenderne, og selvom vi alle sammen er meget forskellige fungere vi ret godt sammen.

Jeg spiller rigtig meget volei herovre. Jeg spiller i den lokale klub estudiantes sammen med den italienske pige. vi foelges altid, saa det er meget rart at man i loebet af ugen kan komme ud med nogle frutrationer omkring familie og skole til nogen der forstaar det bedre. Men er kommet ind i en rimlig god rytme herovre: mandag spiler jeg volei i kluben, hvor jeg er ubetinget den daarligste faar knust min selvtillid fuldstaendig, tirsdag drager jeg vil volei i skolen, hvor jeg faar det vildeste storhedsvandvid over at blive udnaevnt til en af de bedste spillere(det kraever dog ikke meget mere end at kunne rame bolden i stedet for at loebe durk ind i den med ribbenene foerst i haab om at den kan komme over nettet paa den maade , hvilket er taktikken som de fleste andre paa holdet spiller efter), onsdag volei i klubben og fuldstandig udryddet selvtillid og saa tordag volei med skolen saa jeg faar lov til at leve hele 3,5 dag i illusionen om at jeg er gudsgave til menneskeligheden, det perfekte individ og foedt med en voleibold i haanden.

Jeg er faldet godt til og tilpasset mig rimlig godt efter de her to maaneder, det eneste der stadig gnaver af og til er hvor macho kulturen egentlig er. Foeler virkleig en indre og meget bitter roedstroempe vokse inden i mig, og er af og til virkelig oprigtig vred paa mine broedre over at det er som det er. Maendene skal ikke lave noget so helst i huset. og det er virkelig ingen ting. Tiago kan side hele dagen ved computeren mens sofia og jeg og mama laver mad og goere rent. han skal ikke en gang hjaelpe med at daekke bordet eller overholde spise tid, ha kan komme dumpende som han vil,faa maden serveret, brokke sig over den, rejser sig fra bordet naar han vil, men os andre saa bag efetr skal baere hans talerken ud og feje efter ham. Jeg kan godt forstaa at det maaske ligger til kulturen at naar kvinden er hjemme gaaende saa skal vise repekt for den arbejdene mand og lade ham slippe for at hjaelpe til med husholdingen, men fuck og doed, de andre tre knaegte arbejder jo ikke og skal stadig ikke lave noget. Jeg proever virkelig at vende mig til det men fuck hvor kan det irritere mig, at drengene saa ikk engang selv kan hente deres toej fra stuen eller selv smide deres toej til vask. Siger selvfoelgelig ikke noget, men fuck hvor er jeg til tider bitterlig feministisk inden vendig. Sofia brokker sig dog rimlig vildt til tider, hvilket jeg virkelig godt kan forstaa.

ABEKAT!