Rutineret..

det er 36 grader og jeg er officielt ved at doe. Der er varmt over det hele, i huset uden for, i skyggen. har forgaeves forsoegt at masse midt korpus ind i koeleskabet, men min snart to maaneders lange kaerlighedsaffaere med dulce de leche, alfajores, tiramisu og is fra Grido har virkelig sat sine spor, og gaar det hele lidt mere umuligt. I gaar rundede temperaturen de 41 grader, hvilket pressede mig til at bade i den mest beskidt flod jeg nogensinde har set. hvis man da overhovedet kan kalde det en flod, for man skulle naermest mene at navnet Rio Cuarto indikere at der er hvis ikke en saa flere floder der loeber igennem byen, men NOO mester, der er en én meter bred aa, som nok engang var en flod inden hele byen besluttede sig for at kyle flere kilo koekkenaffald i den, og inden menneskeligheden fuckede det globale miljoe op og udtoerrede resten af vandet, og resten af skylden over at der kun er et én meter bredt vandloeb med en dybde paa 15 cm som man stadig fejlagtig kalder flod fordi man synes at nu lover by navnet det maaske en smule, kan saa gaa til kosmisk haevn over alle indbyggere i byen. Men trods at der ikke var meget flod over det saa virker det som om hele byen er indstillet paa at leve i illusionen om at det er en brusende elg der bringer liv og lykke til samtlige 100.000 indbyggere i byen, for halvdelen af byen tager ned til floden naar det bliver saa varmt for at bade, soppe og slikke sol, trods det at man ikke kan se sine foeder i vandet og at man af og til faar skyldet plasticposer og flasker over sig hvis man forsoeger at bade i vandet. Saa min mama, tante dylan og jeg udsatte os for kraftig forurening og smittefare for at blive koelet lidt ned, og senere paa dagen blev min mama noed til at hive mig ud i haven og spulle mig med vandslangen.

Men tingen gaar generelt meget godt hernede. Jeg er ved at kunne forstaa i store traek det hele, det var ret meget e succes at kunne se et afsnit af den daglige drama serei som hele familien foelger med i(en af de der serier der aldrig slutter, men hvor de samme mennesker doer flere gange, og figurene forelsker sig i personer der viser sig at vaere deres moedre eller gudfaedre, eller kommer kaerester med ders broedres soestre som aabenbart ikke ogsaa er deres soestre) og forstaa det meste af hvad der skete og blev sagt. Har i hvertilfaeldet nu saa meget styr paa sproget at jeg kan konkludere at det er et land vor konfi-humoren haerger for vildt og ikke bare er en form for midlertidig sindstilstand men mere noget permament. tror aldrig nogensinde jeg har oplevet fuck-hvor-er-det-sjovt-naar-jeg-klapper-en-tilfaeldig-person-i-roeven-eller-ringer-paa-doerklokker-joken blive saa godt modtaget. Jeg er ved at blive fuldstaendig miljoeskadet af humoren. regner med at naar jeg kommer hjem vil jeg vaere en af de der irriterende mennesker det knaekker sig af grin naar de hoere ord der kan misforstaet seksuelt bare en lille smule. det vaerste er at det ikke kun er de 13 aarige knaegte der synes det er sjovt, foraldrene virker til at more sig endnu mere. Der ud over bruger man naermest ikke ironi hernede, og de har virkelig svaert ved at fange hvornaar noget er ironisk. min Mama fangede det slet ikke i begyndelsen og troede i setdet at jeg gik og loej helt vildt.

Men alt er ved at blive rigtig meget hverdag hernede. Mine klassekammerater er rigtig soede og aabne, og har rigtig meget taalmodighed naar jeg taler. jeg er faldet rigtig godt til i min klasse. det er lidt lettere at snakke med flere forskellige i klassen naar man kan holde en nogenlunde samtale, ogsaa fordi at naermest 80% af alle samtalerne hernede handler om drenge, at gaa i byen og voksning. Nogen gange kan man maaske godt savne lidt dybde, men paa den anden side er det gosaa meget fedt at der er en stemning hvor man kan gaa hen og spoerge en person man aldrig har snakket med foer, hvordan hun fjerner haar fra benene. Jeg gaar i 5. klasse hernede. der er baade 93, 92 og nogle faa 92 i min klasse. tror vi er omkring de 32 elever. Jeg snakker ogsaa med klassen over mig (6. klasse). skolerne hernede er ret smaa og der er kun en klasse pa hver aargang, saa alle ved hvem alle er her. Det betyder ogsaa at man faar ufatelig meget opmaerksomhed som udveksling student og fordi man rager op over alle de andre og stadig ikke har forstaaet reglerne omkring skoleuniformerne vil alle gerne snakke med en. efter 2 maaneder er man ikke saa ny mere, saa det hele er lidt mere chill.

De fleste unge hernede laver ikke saerlig meget i fritiden, og tror foerst at det er nu at det gaar op for mig hvor meget frihed jeg har haft i dk. man skal virkelig vende sig til at man hoejest maa moedes med venner 2 gange om ugen ogsaa gaa til fest 1 gang, og ellers skal man vaere hjemme med familien. i starten var det virkelgig svaert at vende sig til, og ret frustrerende at man ikke kunne lave saa meget. det er ret anderledes at man skal bruge saa meget tid med sine foraeldre her og at foraeldrene naermest er med inde over alt. hvis man fx tager venner med hjem, saa gaar man aldrig op paa vaerelset med dem for at vaere alene og snakke privat, men man er hele tiden nede i stuen, sammen med foraeldrene ogsaa. hver gang sofie gaar model, tiago spiller rugby, axel koere bici-cros eller dylan spiller fodbold er hele familien ogsaa med ude at se det. Det har vaeret lidt svaert at vende sig til at man bruger saa meget tid med sin familie, men naar man har vendet sig til det er det faktisk rigtig hyggeligt. Savner dog af og til friheden i DK og det at man kan vaere ret meget mere selvstaendig. Man kan virkelig godt maerke forskel paa modenheden og selvstaendigheden mellem de unge i dk og de unge her, men heldigvis er der de andre 6 udvekslingstudenter, som man kan snakke med naar man vil snakke om noget der stikker lidt dybere end voks. Jeg moedes med de andre udvekslingstudenter i weekenderne, og selvom vi alle sammen er meget forskellige fungere vi ret godt sammen.

Jeg spiller rigtig meget volei herovre. Jeg spiller i den lokale klub estudiantes sammen med den italienske pige. vi foelges altid, saa det er meget rart at man i loebet af ugen kan komme ud med nogle frutrationer omkring familie og skole til nogen der forstaar det bedre. Men er kommet ind i en rimlig god rytme herovre: mandag spiler jeg volei i kluben, hvor jeg er ubetinget den daarligste faar knust min selvtillid fuldstaendig, tirsdag drager jeg vil volei i skolen, hvor jeg faar det vildeste storhedsvandvid over at blive udnaevnt til en af de bedste spillere(det kraever dog ikke meget mere end at kunne rame bolden i stedet for at loebe durk ind i den med ribbenene foerst i haab om at den kan komme over nettet paa den maade , hvilket er taktikken som de fleste andre paa holdet spiller efter), onsdag volei i klubben og fuldstandig udryddet selvtillid og saa tordag volei med skolen saa jeg faar lov til at leve hele 3,5 dag i illusionen om at jeg er gudsgave til menneskeligheden, det perfekte individ og foedt med en voleibold i haanden.

Jeg er faldet godt til og tilpasset mig rimlig godt efter de her to maaneder, det eneste der stadig gnaver af og til er hvor macho kulturen egentlig er. Foeler virkleig en indre og meget bitter roedstroempe vokse inden i mig, og er af og til virkelig oprigtig vred paa mine broedre over at det er som det er. Maendene skal ikke lave noget so helst i huset. og det er virkelig ingen ting. Tiago kan side hele dagen ved computeren mens sofia og jeg og mama laver mad og goere rent. han skal ikke en gang hjaelpe med at daekke bordet eller overholde spise tid, ha kan komme dumpende som han vil,faa maden serveret, brokke sig over den, rejser sig fra bordet naar han vil, men os andre saa bag efetr skal baere hans talerken ud og feje efter ham. Jeg kan godt forstaa at det maaske ligger til kulturen at naar kvinden er hjemme gaaende saa skal vise repekt for den arbejdene mand og lade ham slippe for at hjaelpe til med husholdingen, men fuck og doed, de andre tre knaegte arbejder jo ikke og skal stadig ikke lave noget. Jeg proever virkelig at vende mig til det men fuck hvor kan det irritere mig, at drengene saa ikk engang selv kan hente deres toej fra stuen eller selv smide deres toej til vask. Siger selvfoelgelig ikke noget, men fuck hvor er jeg til tider bitterlig feministisk inden vendig. Sofia brokker sig dog rimlig vildt til tider, hvilket jeg virkelig godt kan forstaa.

ABEKAT!

Dulce de leche mm mm mm

Nu har jeg vaeret her i naesten en maaned, er du gal hvor er det underligt. Der er sket ret meget, men man glemmer hele tiden hvad man har lavet og hvornaar man har lavet det. Jeg skulle egentlig laese en 400 lang sider bog paa skifte vis spansk og engelsk, der handlede om noget saa nervepirrende som en mand der skriver dag bog, men er, trods laererns optimisme omkring det, gaaet vaek fra den bog og begyndt og laese en boernebog om en raev og nogle skyer, vil ikke kalde bogen mere velskrevet, men lidt mere spaendingsfykldt er den nok.

Men det hele er begyndt at blive lidt mere hverdag hernede, den foerste uge i skolen var fantstisk dejlig. Fordi jeg ikke forstaar saa meget af hvad der sker omkring mig har samtlige laerer et meget beskyttende moder instinkt over for mig, en af laererne startede endda timen med at sige: Pooobre! no entendes nada! puedes dormir!(oversaettelse: Stakkel, du fatter jo ingen ting. du kan faa lov at sove) saa det er faktisk det jeg laver i timerne. Men mine klasse kammerater er rigtig soede, den foerste uge var der konstante spoergetime omkring Danmark- spoergsmalene var ret dybtegaaende fx blev jeg spurgt om der var askebaegere i danmark, og om der var traffiklys. Nu er det lidt mere chill, det kan vaere lidt svaert at foere an samtale med et begraenset ordforraad, men man laere hurtigt at det mest populaere emne hernede er drenge, saa naar pinlig tavshed opstaar behoeves man rent faktisk bare at fremstamme christiano ronaldo og mime ekstrem vandledning fra munden af og saa koere samtalen igen.
Men min skole er som sagt ret katolsk, hver morgen stor hele skolen i skolegaarden og ser flaget blive hejst mens der bliver spillet noget rimlig dyster hornmusik og noget der lyder som den foerste operasyngende emo giver den gas over hoejtalerne, foerste dag troede jeg at det var en joke, men da det ligesom blev gentaget hver dag, gik jeg bort fra teorien om at det var sydamerikansk humor.

Den foerste dag laerte sofia mig divers bandeord, hvilket nu har givet odentlig bagslag fordi jeg hele tiden forveksler normale hverdags ord med ord man ikke maa raabe i offentligheden. De foerste dage var jeg i chok for jeg troede at hvergang axel forlod huset, raabte marisa: culiado(hved ikkke paa dansk, men person der ikke har nogle venner og ingen kan lide, svare maaske til socialamoebe) efter ham. Der ud over bytter jeg hele tiden om paa Pájaro(fugl) og pajero(pik), det er virkelig upraktisk naar man proever at formulere at man er en kende bange for fuglene.

Der ud over er mit danske blevet helt vildt underligt, ikke fordi det er gramtisk forkert, men fordi hvis jeg bliver bedt om at sige en saetning paa dansk pludselig slaar over i en omgang olddansk. Tog mig selv i at udtale saetningen: Vi er samlet her idag og det er godt. hej for at lyde som en praest fra en luklket institution.

Jeg er begyndt at vaere ret meget sammen med de andre AFSere fra rio cuarto, de er virkelig fede. der er en pige og en dreng fra tyskland, en dreng fra thailand, en dreng fra tyrkiet og en pige fra italien, men det er aldrig kun udvekslingstudenterne der moedes, kommende udvekslingstudenter og vaertssoeskende joiner ogsaa. Det er virkelig chill, i weekenden tog vi til La Rurral sammen. konceptet er virkelig en kende nedern, for det er bare et stort marked for dyrekoebere og traktoravlere, men det var virkelig sjovt sammen med de andre, isaer fordi jeg blevt praesenteret overfor endnu en udgave af dulce de leche( som btw er MI AMOR!! og det mest geniale spise der nogensinde er blevet opfundet, kan ikke lige huske om jeg har naevnt det foer, men det karamel creme som man maa komme paa alt, om morgenen pa broed, frokost paa frugt, paa kage, i kaffe, uden noget), men paa la rurral var der Churrus(spansk roer? de der ting man ogsaa spiser paa bakken og i tivoli) med dulce det leche inden i. jeg sad paa en lyseroed sky af kalorier i en times tid mm mm mm.
Det var ogsaa med den tyske pige og tyrkeren jeg var til tango. vi var 8 personer i klassen og os tre udvekslingstudenter var de eneste under 30 og uden topmave. Jeg vil sige at det kunne have gaaet vaerer, for der var kun 1 ud af de 4 mandlige deltagere, der direkte undgik mig som danse partner, men det var ret skaegt, ogsaa fordi det var en lille sejr at man ikke skulle vrikke vildt med hofterne som et eller andet hybermobilt tilfaelde naar man dansede, hvilket jeg endnu ikke har presteret at kunne. Mine manglende danse-skils har btw resulteret i at der hver weekend naar vi har taget til fest, har vaeret 2-3 meget optimistiske og lettere berusede individer der har proevet at laere mig at danse, sidste gang relsulterede det i at en pige broed halvejssammen, og gangen iden i at en ret chokeret dreng fik fremstammet: Du er en kvinde saa bevaeg dig dog som en! det har kun sat en lille smule ar paa min sjael, eftersom drengen havde grydehaar og var aldeles svaer at tage serioes.
Men ved ikke helt om jeg begynder til tango fast for det er en kende dyrt. sofia har forslaet at vi begynder til Regeaton, hvilket er hvad alle andre danser paa diskotekerne og mere eller mindre gaar ud paa at man ryster alt hvad man nu har. Overvejer det lidt, for hvis jeg nu laere det, er jeg ikke laengere grunden til tilfaeldige menneskers sammenbrud.

apropo sammenbrud har jeg vaeret paa det lokale stadion med min vaertsfar of min vaerstbedtsefar og lille dylan, hvilket var en meget skraemmende oplevelse. man kan nok godt sige at der er en lille smule mere stemning paa de argentinske stadioner, for det foerste star der halvdelen af et bigband og spiller for paa slagsangende, som er en kende mere poetiske og rytmiske end" broendby er mit liv, der er ingen tvivl! yellow blue army!!", og derud over transformere alle sig indtil nogle meget aggresive men samtidig glade mennesker naar de traeder ind paa stadionet. troede fx aldrig at eg skulle se min 65 aarige gamle bedstefar med gangbesvaer flyve op i hegnet ved stadionet, raabe luder efter samtlige af spillerne og kaste mad efter dommeren. Min normalt meget rolige vaertsfar presterede at raabe flere skaeldsord en tiago normalt faar sagt paa en hverdag(btw ufattelig mange), mens dylan spyttede efter spillerne og bagefter lagde sig til at sove paa stadionet, hvor der ellers stod flere 1000 mennesker og skreg. Det var skaeg..

Ellers har jeg vaeret med familien i cordoba 2 gange for at shoppe og se tiago spille rugby. Cordoba er en virkleig fed by. men man bliver lidt traet i laengden da det viste sig at marrisa var en kende shopaholic og skulle gennem 5 undertoejsbutikker, 3 brugskunst-pushere, og derefter alle toej og skobutikker i et 4 etagers shoppingcenter.

Men ellers sker der ikke saa meget. Jeg begynder til vollyball idag. tror jeg skal spille det tre gange om ugen men er ikke sikker. tror det er meget godt for mit forhold til dulce de leche og alfajores(chokolade kiks med dulce de leche i mellem dyppet i chokolade) er ved at saette spor pa mit korpus.
I weekenden er der dia de estudiantes, saa der er stor fest og ingen skole mandag.

Har fuldstaendig mistet tidsfornemmelsen her ovre. gaar rundt i konstant traethed og kan slet ikke vende mig til deres doegn rytme. Jeg har mest energi naar de sover siesta og naar deres energi nivau topper (Hej for klokken 22!!) er jeg ved at doe af traethed!
soendag aften kom Axel og Pablo hjem, saa hele familien var samlet. Min familie er virkelig soed og varm, og selvom jeg kun har vaeret her nogle dage foles det virkelig som 100 aar. Min Vaertsmor er virkelig soed, og virkelig en stor hormonbombe, der stopper en samtale heletiden fordi en chico lindo gaar forbi. Saa gaar hun altid rundt i stramt idraetstoej, men har ikke dyrket idraet de sidste mange aar. Hun er virkelig soed og ret sjov. Pablo er en stereotype af en italiener, han har ufattelig let til latter og er meget varm. Jeg forstaar paa ingen maade han humor, da hans bedste joke er at sige: Argentina.....Beautiful country...Rio cuarto...beautiful city! the school beautiful! og saa flaekke af grin. Saa er der Sofia, som er vildt soed og rigtig hyggelig. Hun snakker i mobil med sin kaerste 24/7, og har toejkrise 2 gange om dagen, men udover det er hun ogsaa virkelig taalmodig for mit spanske gaar meget langsomt. Saa er der Tiago, som jeg ikke snakkede med de foerste dage fordi han entet sov eller chatede, men han er ret cool og lidt en chico malo, men ret venlig. Axel er vildt soed, men vil meget gerne ind paa min facebook og kigge paa mine veninders billeder og helst dem fra stranden, saa det er lidt hej-for-praebutertetsknaegt med hensyn til ham, men der ud over er han super soed og ogsaa rigtig taalmodig. Dylan brugte den foerste dag paa udelukkende at broele grr i hovedet pa mig hvergang jeg naermede mig ham, men vandt hans respekt da jeg broelede tilbage saa nu er vi venner, hvilket vil sige at han maa laane min ipod og jeg ma faa lov til at sove laenge uden han vaekker mig.

De foerste dage har jeg egentlig bare stalked Sofia. Vi er taget indtil centrum, blevet koert rundt i byen af hendes kaereste, vaeret i teatret og se noget dans, set et ifoelge familien meget vigtig universitet, og koebt skoleuniform. I dag havde jeg saa min foerste skoledag. Jeg havde besoegt skolen dagen inden i et frikvarter, hvor jeg havde sat mig paa en baenk med sofia og ventede paa tiago og axel som gaar i den samme skole, og efter et par minutter stod hele indskolingen rundt om os og stirrede meget intenst og aeresfrygtigt. Men foerste officeille skoledag gik rigtig godt, jeg er i samme klasse som min vaertsbror og sad sammen med ham og hans ven i klassen. der er naesten ikke nogen drenge i skolen(som btw er ret religioes), og skoleuniformerne er virkelig grimme. der er virklelig en eller anden led stifter af skolen som har haft en fetish for brunt, for virklieg ALT er brunt, sweateren er brun(forstaar ikke hvorfor man skal have en sweater i 30 graders varme), nederdelen er brun, stroempebukserne er brune, skoene er brune og t.shirten er hvid med brune kanter. Mit enorme kadaver paa kraever en specail syet nederdel saa foerste skoledag foregik med Tiagos gymnastikbukser(der er ogsaa paakraevet specielt gymnastik toej, har ikke set det til piger endnu, men doer hvis det ogsaa er brunt). Men dagen gik godt, sad sammen med tiago og hans ven, som er chicos malos, og lareren synes derfor ikke at jeg skal side sammen med dem i morgen ogsaa, i stedet ved siden af klassens immigrant fra USA, der forhaabentlig paa ingen maade kan vaere daarlig inflydelse. I timerne fatter jeg bjaelde af hvad laeren snakker om, saa det kan vaere en smule kedeligt, men aligevel glaeder jeg mig faktisk til at komme i skole.

Rrrrrrrrio cuarrrto

saa er jeg endelig ankommet til Rio Cuarto, efter nogle ret underlige doegn. Turen til Buenos Aires var super fed. vi var 11 danskere der fulgtes, saa det var ret chill. vi floej foerst til Madrid. var ufattelig traet saa faldt i soevn i flyveren og maste naesten en stakkels lille spansk pige med mit enorme kadaver, der var lidt ude af kontrol. i Madrid havde vi 5 timer der skulle gaa, mens vi ventede paa flyveren til buenos aires. den foerste time gik hurtigt med at lokalisere en stedforvirret svensker der tumlede smaaforvirret rundt i lufthavnen, men som egentlig skulle foelges med os. Bagefter fandt vi ret instinktiv vej til MacD, og derefter fulgte vi allesammen efter sebastian ned til gaten, da han var den eneste af os med en lille smule overblik. resten af vente tiden legede vi daaseskjul, ripede lufthavnsbutikerne for chokolade og chillede. det var virkelig hyggeligt.
efter den 12 timers lange tur til buenos aires, skulle vi igennem en paskontrol med det mest livstraette menneske sidende bag skranken jeg nogensinde har set, og da vi saa endelig kom igennem maatte vi side i lufthavnen et par timer og vente paa at AFS sendte os videre til campsne. Det var ret chill, for vi var nok cirka 35 mennesker fra norge,sverige,denmark, rusland og tyrkiet. Russerne var rimlig vilde, og havde valgt at tage 2 liter vodka med som vaertsgave, for endnu en gang at bekraefte alle fordomme om russere.
Paa campen blev det ved med at valte ind med mennesker hele dagen, fra hele verden, saa alt var rimlig kaotisk. Maden lignede som regel noget der havde vaeret spist en gang, og desserten der gik under daeknavnet "Flan" var en omelet med karamelsauce paa. Ledernre var mega hyggelige men talte ikke saa godt engelsk, der kunne vaere en kende svaert at forstaa fx udtalte en af ledern: Do they do that they that do og mente: AFS does this for you.
om aftenen var der talent show, hvor amerikanerne overrulede alle. ikke fordi de var gode, men fordi de alle sammen skullke have udlevet dere high school musical droemme ud via alt for meget sang og dans. Os danskere var godt nok heller ikke saerlig overbevisende, men vi havde ogsaa valgt at tage 1,5 timers bunke sov,mens tobias blev udnyttet som godnatsanger.
Naeste dag sluttede vi tidligt og tog paa rundtur i buenos aires. bag efter tog vi til busstationen hvor vi blev sendt afsted mod vores endelige destination. jeg koerte afsted med de 3 andre udvekslingstudenter der skulle til Rio Cuarto en tyrker, en tysker og en italiener. de er virkelig flinke. klokken 5 om morgen ankom vi til rio cuarto, hvor vores vaertsfamilier ventede paa os. alle var uaftelig nervose. Jeg blev hentet af Sofia min soester og Marisa min mor. de var virkelig soede, og meget meget talmodige, for hvor er mit spansk dog bare bunden af bunden og 100% lort.

Jeg deler vaerelse med Sofia, som har det vildeste prinsesse vaerlse hvor alt er groent og lyseroedt, og fyldt med sommerfugle og tyl. Hun er virkelig soed og meget meget talmodig.

idag har jeg moedt naesten hele familien. Pablo fadern og axel broderen paa 12 er ikke kommet hjem endnu. Men har varet over at se skolen, der er virkelig stor og meget striks. maa hverken have neglelak eller smykker paa og haaret skal vare sat op. Den er vist ogsaa ret religioes, men moedte rektoeren, som er en soed gammel dame, saa tror ikke det er saa slemt. alle de andre der var der havde gryder med, troede foerst at det var en meget underlig kultural gestus, men det var forsi de skulle koebe frokost der ovre og atge med hjem. ellers har jeg varet hjemme hele dagen. Sofia har indviet mig i alle spanske bande ord og lille dylan har naegtet at sige at ord tikl mig, men i stedet brugt meget tid paa at lade som om han er en tiger og skrige grrr hver gang jeg proever at sige noget til ham. han er soed. ellers har de en papegoeje og en pool, og drikker mate hele tiden. foerste gange jeg smagte det paa campen, smagte det som gammel spinat, men familioen casales er bedre. det er virkleig hyggeligt at side rundt ombordet, og den saa bliver sendt rundt. Man drikker det af den samme kop lavet af trae eller metal, med et metal sugeroer i der saa bliver sendt rundt. Tror der er lidt samme kultur om det som der er omkring vandpibe i egypten. Derud over har de serveret svinehud, men det fandt jeg foerst ud af at det var efter at have spist det foerste stykke.
Sofia har allerede proevet at pimpe mig ud til hendes kaerestes ven, saa man kan vel sige at de er meget opsat paa at faa mig integreret i lokalsamfundet.
Tror jeg begynder i skole i morgen, men er ikke helt sikker.

wow computer skills!!

Fed, så er bloggen oprettet, og endnu engang er jeg blevet ualmindelig overrumplet over mine computer skills. Planen er at jeg med jævne mellemrum skal komme med opateringer om mine 10-11 måneder i Argentina. Har ingen ide om hvordan man skriver en blog(eller sætter komma'er), så hvis der overhovedet er nogen der i et andfald af kedsomhed læser den, så må er bæres over med, at der staves som en hest og at formuleringen knap sniger sig op over nivuaet i en 3. klasse.

Drager afsted d. 20 august 2009.