Har fuldstaendig mistet tidsfornemmelsen her ovre. gaar rundt i konstant traethed og kan slet ikke vende mig til deres doegn rytme. Jeg har mest energi naar de sover siesta og naar deres energi nivau topper (Hej for klokken 22!!) er jeg ved at doe af traethed!
soendag aften kom Axel og Pablo hjem, saa hele familien var samlet. Min familie er virkelig soed og varm, og selvom jeg kun har vaeret her nogle dage foles det virkelig som 100 aar. Min Vaertsmor er virkelig soed, og virkelig en stor hormonbombe, der stopper en samtale heletiden fordi en chico lindo gaar forbi. Saa gaar hun altid rundt i stramt idraetstoej, men har ikke dyrket idraet de sidste mange aar. Hun er virkelig soed og ret sjov. Pablo er en stereotype af en italiener, han har ufattelig let til latter og er meget varm. Jeg forstaar paa ingen maade han humor, da hans bedste joke er at sige: Argentina.....Beautiful country...Rio cuarto...beautiful city! the school beautiful! og saa flaekke af grin. Saa er der Sofia, som er vildt soed og rigtig hyggelig. Hun snakker i mobil med sin kaerste 24/7, og har toejkrise 2 gange om dagen, men udover det er hun ogsaa virkelig taalmodig for mit spanske gaar meget langsomt. Saa er der Tiago, som jeg ikke snakkede med de foerste dage fordi han entet sov eller chatede, men han er ret cool og lidt en chico malo, men ret venlig. Axel er vildt soed, men vil meget gerne ind paa min facebook og kigge paa mine veninders billeder og helst dem fra stranden, saa det er lidt hej-for-praebutertetsknaegt med hensyn til ham, men der ud over er han super soed og ogsaa rigtig taalmodig. Dylan brugte den foerste dag paa udelukkende at broele grr i hovedet pa mig hvergang jeg naermede mig ham, men vandt hans respekt da jeg broelede tilbage saa nu er vi venner, hvilket vil sige at han maa laane min ipod og jeg ma faa lov til at sove laenge uden han vaekker mig.

De foerste dage har jeg egentlig bare stalked Sofia. Vi er taget indtil centrum, blevet koert rundt i byen af hendes kaereste, vaeret i teatret og se noget dans, set et ifoelge familien meget vigtig universitet, og koebt skoleuniform. I dag havde jeg saa min foerste skoledag. Jeg havde besoegt skolen dagen inden i et frikvarter, hvor jeg havde sat mig paa en baenk med sofia og ventede paa tiago og axel som gaar i den samme skole, og efter et par minutter stod hele indskolingen rundt om os og stirrede meget intenst og aeresfrygtigt. Men foerste officeille skoledag gik rigtig godt, jeg er i samme klasse som min vaertsbror og sad sammen med ham og hans ven i klassen. der er naesten ikke nogen drenge i skolen(som btw er ret religioes), og skoleuniformerne er virkelig grimme. der er virklelig en eller anden led stifter af skolen som har haft en fetish for brunt, for virklieg ALT er brunt, sweateren er brun(forstaar ikke hvorfor man skal have en sweater i 30 graders varme), nederdelen er brun, stroempebukserne er brune, skoene er brune og t.shirten er hvid med brune kanter. Mit enorme kadaver paa kraever en specail syet nederdel saa foerste skoledag foregik med Tiagos gymnastikbukser(der er ogsaa paakraevet specielt gymnastik toej, har ikke set det til piger endnu, men doer hvis det ogsaa er brunt). Men dagen gik godt, sad sammen med tiago og hans ven, som er chicos malos, og lareren synes derfor ikke at jeg skal side sammen med dem i morgen ogsaa, i stedet ved siden af klassens immigrant fra USA, der forhaabentlig paa ingen maade kan vaere daarlig inflydelse. I timerne fatter jeg bjaelde af hvad laeren snakker om, saa det kan vaere en smule kedeligt, men aligevel glaeder jeg mig faktisk til at komme i skole.

Rrrrrrrrio cuarrrto

saa er jeg endelig ankommet til Rio Cuarto, efter nogle ret underlige doegn. Turen til Buenos Aires var super fed. vi var 11 danskere der fulgtes, saa det var ret chill. vi floej foerst til Madrid. var ufattelig traet saa faldt i soevn i flyveren og maste naesten en stakkels lille spansk pige med mit enorme kadaver, der var lidt ude af kontrol. i Madrid havde vi 5 timer der skulle gaa, mens vi ventede paa flyveren til buenos aires. den foerste time gik hurtigt med at lokalisere en stedforvirret svensker der tumlede smaaforvirret rundt i lufthavnen, men som egentlig skulle foelges med os. Bagefter fandt vi ret instinktiv vej til MacD, og derefter fulgte vi allesammen efter sebastian ned til gaten, da han var den eneste af os med en lille smule overblik. resten af vente tiden legede vi daaseskjul, ripede lufthavnsbutikerne for chokolade og chillede. det var virkelig hyggeligt.
efter den 12 timers lange tur til buenos aires, skulle vi igennem en paskontrol med det mest livstraette menneske sidende bag skranken jeg nogensinde har set, og da vi saa endelig kom igennem maatte vi side i lufthavnen et par timer og vente paa at AFS sendte os videre til campsne. Det var ret chill, for vi var nok cirka 35 mennesker fra norge,sverige,denmark, rusland og tyrkiet. Russerne var rimlig vilde, og havde valgt at tage 2 liter vodka med som vaertsgave, for endnu en gang at bekraefte alle fordomme om russere.
Paa campen blev det ved med at valte ind med mennesker hele dagen, fra hele verden, saa alt var rimlig kaotisk. Maden lignede som regel noget der havde vaeret spist en gang, og desserten der gik under daeknavnet "Flan" var en omelet med karamelsauce paa. Ledernre var mega hyggelige men talte ikke saa godt engelsk, der kunne vaere en kende svaert at forstaa fx udtalte en af ledern: Do they do that they that do og mente: AFS does this for you.
om aftenen var der talent show, hvor amerikanerne overrulede alle. ikke fordi de var gode, men fordi de alle sammen skullke have udlevet dere high school musical droemme ud via alt for meget sang og dans. Os danskere var godt nok heller ikke saerlig overbevisende, men vi havde ogsaa valgt at tage 1,5 timers bunke sov,mens tobias blev udnyttet som godnatsanger.
Naeste dag sluttede vi tidligt og tog paa rundtur i buenos aires. bag efter tog vi til busstationen hvor vi blev sendt afsted mod vores endelige destination. jeg koerte afsted med de 3 andre udvekslingstudenter der skulle til Rio Cuarto en tyrker, en tysker og en italiener. de er virkelig flinke. klokken 5 om morgen ankom vi til rio cuarto, hvor vores vaertsfamilier ventede paa os. alle var uaftelig nervose. Jeg blev hentet af Sofia min soester og Marisa min mor. de var virkelig soede, og meget meget talmodige, for hvor er mit spansk dog bare bunden af bunden og 100% lort.

Jeg deler vaerelse med Sofia, som har det vildeste prinsesse vaerlse hvor alt er groent og lyseroedt, og fyldt med sommerfugle og tyl. Hun er virkelig soed og meget meget talmodig.

idag har jeg moedt naesten hele familien. Pablo fadern og axel broderen paa 12 er ikke kommet hjem endnu. Men har varet over at se skolen, der er virkelig stor og meget striks. maa hverken have neglelak eller smykker paa og haaret skal vare sat op. Den er vist ogsaa ret religioes, men moedte rektoeren, som er en soed gammel dame, saa tror ikke det er saa slemt. alle de andre der var der havde gryder med, troede foerst at det var en meget underlig kultural gestus, men det var forsi de skulle koebe frokost der ovre og atge med hjem. ellers har jeg varet hjemme hele dagen. Sofia har indviet mig i alle spanske bande ord og lille dylan har naegtet at sige at ord tikl mig, men i stedet brugt meget tid paa at lade som om han er en tiger og skrige grrr hver gang jeg proever at sige noget til ham. han er soed. ellers har de en papegoeje og en pool, og drikker mate hele tiden. foerste gange jeg smagte det paa campen, smagte det som gammel spinat, men familioen casales er bedre. det er virkleig hyggeligt at side rundt ombordet, og den saa bliver sendt rundt. Man drikker det af den samme kop lavet af trae eller metal, med et metal sugeroer i der saa bliver sendt rundt. Tror der er lidt samme kultur om det som der er omkring vandpibe i egypten. Derud over har de serveret svinehud, men det fandt jeg foerst ud af at det var efter at have spist det foerste stykke.
Sofia har allerede proevet at pimpe mig ud til hendes kaerestes ven, saa man kan vel sige at de er meget opsat paa at faa mig integreret i lokalsamfundet.
Tror jeg begynder i skole i morgen, men er ikke helt sikker.

wow computer skills!!

Fed, så er bloggen oprettet, og endnu engang er jeg blevet ualmindelig overrumplet over mine computer skills. Planen er at jeg med jævne mellemrum skal komme med opateringer om mine 10-11 måneder i Argentina. Har ingen ide om hvordan man skriver en blog(eller sætter komma'er), så hvis der overhovedet er nogen der i et andfald af kedsomhed læser den, så må er bæres over med, at der staves som en hest og at formuleringen knap sniger sig op over nivuaet i en 3. klasse.

Drager afsted d. 20 august 2009.